Hillerød

Kommune, DK

Hillerød Kommune forvalter et vejnet på 392 km. Ud fra det fastsatte serviceniveau føres der kvartalsvist tilsyn med vejnettet for slaghuller og andre akutte skader for at sikre trafiksikkerheden. Siden 2021 har Hillerød benyttet Plutos AI til at styrke deres løbende vejtilsyn. Baseret på resultaterne blev det i 2023 besluttet at bruge Pluto til at måle vejenes tilstand også kendt som en tilstandregistrering hvor flere skader herunder revner, krakeleringer, m.fl., der ikke er akutte måles for at beregne vejens levetid.

Bent von Müllen
Projektleder

“Mennesker mister let koncentrationen, når vi multitasker. Overvågning af akutte vejskader mens man kører i trafikken er meget krævende - særligt over længere perioder. I dag er vi i stand til at afhjælpe denne begrænsning ved hjælp af AI.”

Reduceret administrativt arbejde

Forsikringssager, der før var tidskrævende, både i form af papirarbejde og dokumentation, kan nu klares på et minut. Højkvalitetsbilleder med tidstempler og lokaliteter kan findes på Pluto-kortet og giver tilstrækkelig dokumentation til at lukke en sag. Pluto er også blevet integreret i Hillerøds opgavestyringssystem. Dette gør det muligt at overføre registreringer af objekter som huller, skæve vejskilte og lignende som opgaver direkte via et API til et tredjepartssystem. Hillerød har genereret mere end 2.500 akutte opgaver via Pluto over de sidste to år, hvilket har hjulpet dem med at blive mere proaktive.

Et flertal af de 2.500+ opgaver er genereret via Pluto, har været huller i vejene.

"Vi bruger Plutos løsning til at gennemkøre vores samlede vejnet fire gange om året. Tre gange om året fokuserer vi inspektionen på akutte problemer, der kræver øjeblikkelig handling. Én gang om året bruges analysen til at lave en samlet vurdering af vejenes tilstand, herunder mindre alvorlige skader som mindre revner, som vi kan bruge til fremtidig planlægning af asfaltudlægning." - Bent von Müllen, Projektleder.

Plutos brugervenlige styresystem sikrer en nem implementering.